Tilbage i arbejde

Tilbage i arbejde

Praktik

Vi gør altid vores ypperste, og trækker på vores store netværk, for at finde det helt rette match mellem borger og virksomhed, så praktikken er givtig for begge parter.

Vi har et stort fokus på udvikling undervejs i praktikken, så borgeren får prøvet grænser af og justeret på opgaver, arbejdstid eller andet. Samtidig tager vi hensyn til barrierer og skånebehov - men koncentrerer os især om muligheder og kompetencer.

Det er vigtigt for os altid at være realistiske, så borgeren får de rette opgaver, som passer til ham eller hende.

Vi forsøger i videst muligt omfang at opnå en god aftale om løntimer undervejs i praktikken, og ser samtidig på muligheden for en fastansættelse efter endt praktik.


Målgruppe:

Borgere, der har været væk fra arbejdsmarkedet, hvor der er brug for en skånsom tilbagevenden.

Kompagniet (Intern praktik og afklaring)

Hos Labance tilbyder vi forløbene Intern afklaring og Intern praktik.

Ved Intern afklaring vurderer vi, hvorvidt borgeren har en restarbejdsevne.

Ved Intern praktik er forløbet genoptrænende og med henblik på en mulig ekstern praktik efterfølgende.

Formålet med Intern afklaring og Intern praktik er at afprøve og træne borgeren i en reel jobfunktion i et reelt virksomhedsmiljø, hvor det afklares, hvad borgeren har af ressourcer og kompetencer. Der er altid personale til rådighed, som kan guide, motivere og supervisere.

Eksterne virksomheder leverer opgaver til afklarings- og praktikforløbet. Der er altså tale om helt reelle og ordinære opgaver, som normalt bliver udført på virksomheden.

Målet med Intern afklaring og Intern praktik er altid, at borgeren flyttes ud i en ekstern virksomhed undervejs eller efter endt forløb.


Målgruppe:

Borgere, der har brug for en skånsom opstart i forhold til beskæftigelse - med store fysiske og/eller psykiske barrierer, en lille arbejdsevne på 1-4 timer ugentligt og/eller brug for afklaring og praktik i nærområdet.

Arbejdspladsvurdering

Formålet med APV’en er at sikre en fastholdelse på arbejdspladsen eller på arbejdsmarkedet. Ud fra den enkeltes skånebehov finder vi ud af, om arbejdspladsen har det, der skal til, eller om der er brug for hjælpemidler.

Den brede tværfaglighed, vi har i Labance, sikrer en god, grundig og virksom APV.


Målgruppe:

Borgere, som er sygemeldte eller i fare for at blive sygemeldte.

Funktionsevnebeskrivelse

Vi anbefaler en funktionsevnebeskrivelse i eget hjem, hvis borgeren ikke vurderes at kunne afklares på en virksomhed eller internt. Her beskriver vi ud fra specifikke hverdagsopgaver - som at lave en kop kaffe eller stege et spejlæg - hvordan borgerens funktionsevne, bevægemønstre, adfærd og omgivelser er.

Formålet er altså at få en retvisende beskrivelse af borgerens evne til at begå sig i eget hjem, og om borgeren har mulighed for at deltage i virksomhedspraktik eller andre tiltag - eller beskrive hvorfor borgeren ikke kan dette.

Funktionsevnebeskrivelsen hjælper os med at klarlægge næste skridt for borgeren, og alt efter borgerens udfordringer vil den/de relevante fagperson(er) udarbejde beskrivelsen - i et tilfælde kan det være en psykolog, og i et andet tilfælde kan de for eksempel være en ergoterapeut.


Målgruppe:

Borgere som ikke har mulighed for eller ressourcer til at deltage i en virksomhedspraktik - derfor omfavner målgruppen en bred vifte af borgere og ikke blot specifikke tilstande eller lidelser.

Afklaringsforløb

Under dette forløb afklarer vi borgerens arbejdsevne i en reel jobfunktion i en virksomhed. Vi afklarer desuden borgerens ressourcer og kompetencer. Borgeren vil få opgaver, som normalt bliver udført på virksomheden. Vi sørger altid for at tilrettelægge arbejdstid, opgaver og arbejdsstillinger, så der tages hensyn til den enkelte.

Afklaringsforløbet giver borgeren mulighed for at afprøve forskellige måder at udføre en arbejdsdag på, så vi finder frem til, hvad der fungerer bedst for både borgeren og virksomheden.

En medarbejder fra Labance til løbende være i kontakt med både borger, arbejdsgiver og sagsbehandler under hele forløbet, som normalt er på 13 uger. Efter endt forløb udarbejdes en grundig rapport til jobcenteret, som giver et præcist og nuanceret billede af borgerens arbejdsevne, kompetencer, skånebehov og begrænsninger.


Målgruppe:

Borgere, der har brug for at få afklaret arbejdsevnen på grund at store fysiske/psykiske udfordringer eller borgere med en forventet lille arbejdsevne med få timer og/eller lav intensitet.

Fleksjobforløb

Vi hjælper med stor succes borgere, som er tilkendt fleksjob, til at finde den rette virksomhed at blive ansat i.

Hvad end der er behov for en kort indledende praktik eller direkte ansættelse, finder vi den rette løsning.

Vi trækker altid på vores gode netværk, så vi kan finde det helt rette match mellem borger og virksomhed, hvor begge får gavn af ansættelsen.

Vi er gode til at se muligheder hos virksomhederne, så borgeren kan få lige præcis de opgaver, som han/hun er god til og kan varetage, og som sparer virksomheden og de andre medarbejdere for tid.


Målgruppe:

Borgere, som er tilkendt fleksjob, men ikke aktuelt er i fleksjob.

Karriere-coaching

Formålet med karriere-coach-samtaler er, at borgeren enten bliver helt parat til på selvstændig vis at kunne søge jobs, eller at vi konkret vejleder hele vejen til det nye job.

Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte problemstilling og det enkelte behov. Sammen udarbejder vi et moderne CV, bud på kvalificerede ansøgninger og lærer borgeren at kommunikere med arbejdsmarkedet samt at forstå egne faglige og personlige kompetencer.

Samtidig indgyder vi motivation, følger op og sørger hele tiden for udvikling.


Målgruppe:

Borgere, som skal finde en ny branche eller arbejdsplads - eller borgere som skal have hjælp til at orientere sig på ny efter nylig opsigelse eller at knække koden til at få et job efter en længere ledighedsperiode.

Arbejdsfastholdelse

Labance har et skarpt arbejdsmarkedsrettet fokus i alle sager. Vi udarbejder fastholdelsesplaner, og udvikler og afklarer borgerens arbejdsevne. Sammen med arbejdsgiver lægger vi en bæredygtig plan, og vi afholder gratis kursus på arbejdspladsen, hvor vi giver indsigt og viden i fx hjernerystelse, hjerneskade, autisme e. lign.


Målgruppe:

Heltids- eller deltidssygemeldte borgere.