Afspændings-, trænings- og motionsforløb

Afspændings-, trænings- og motionsforløb



Mindfulness

Mindfulness meditation præsenteres i Labance som et redskab til at skabe øget accept og ro både mentalt og følelsesmæssigt. Vi introducerer mindfulness både teoretisk og i afspænding på en let forståelig måde og med øvelser som er nemme at integrere i hverdagen.


Forskning viser, at mindfulness har en rigtig god effekt på både stress, angst og depression. Vores undervisere har mange års erfaring med at undervise i mindfulness meditation og det er særligt vigtigt for os, at den enkelte borger får erfaring med forskellige og enkle måder at bruge mindfulness i hverdagen, så det er nemt at bruge dette mindset og øvelserne fremadrettet. 



Bevægelse og afspænding


Motion

I angstmestringsforløbet er tilknyttet ugentligt motionshold, hvor vi arbejder med forskellige former for puls- og styrkeøvelser. Øvelserne tilpasses, så alle kan være med, uanset form og niveau.


Udover træningseffekten og den positive effekt, af det at være fysisk aktiv – en stærkere krop, bedre kondition, øget overskud og mere energi, har vi et særligt fokus under træningen i forhold til håndtering af angst.


Mange angstramte har svært ved fysisk aktivitet, fordi kroppen aktiveres og kan mærkes på samme måde som under et angstanfald. En del trækker sig og bliver fysisk passiv, da de frygter kroppens reaktion.


Vi vil gerne hjælpe angstramte til at aktivere kroppen og dyrke motion sammen med andre, give den enkelte en øget fornemmelse for egen krop og at den kan bruges samt give metoder til at håndtere de kropslige reaktioner under et angstanfald.


Fokus på:

·  Normalisering af kroppens reaktioner som følge af den fysiske aktivitet: øget hjertebanken, forpustelse etc.

·  Teknikker til vejrtrækning, når det kan være svært at trække vejret


Individuel træning


Individuel afspænding

I nogle tilfælde kan kroppen være så anspændt, at der er et behov for individuelle øvelser og værktøjer, for at løsne op i kroppen og komme videre. I et Individuelt forløb med en psykomotorisk terapeut vil fokus være på "learning by doing" og "hjælp til selvhjælp”. Den psykomotoriske terapeut lægger vægt på, at møde borgeren hvor hun/han er.


Forløbet har til formål, at arbejde med de fysiske symptomer og øge kropsbevidstheden, i en proces hvor man lærer, at forstå samspillet mellem krop, følelser og psyke. På den måde lærer man, at lytte til kroppens signaler, som ofte fortæller, hvordan man egentlig har det. Det er også en proces hvor du arbejder med at lære, hvordan du kan afstemme kroppen, så det passer til dit tempo. Under forløbet vil den psykomotoriske terapeut ofte lægge sine hænder på kroppen, for at mærke spændingsmønstret, således at I sammen kan finde ud af, hvilke spændinger der skal være fokus på. Via hænderne gives der impulser via muskulaturen til nervesystemet, hvilket øger kropsbevidstheden. Tilgangen i dette forløb er ressourceorienteret, således at du bliver bedre til, at hjælpe dig selv fremadrettet.


Øvelserne kan være:

 

Afspænding

Afspænding i fysisk hvile (bodyscanning/mindfulness), hvor du bliver guidet igennem kroppen, for at afspænde unødvendige muskelspændinger og bruge vejrtrækningen hensigtsmæssigt. Målet er at berolige nervesystemet.


Åndedræt

Korrigering af kropsholdning til en mere hensigtsmæssig og ikke belastende kropsholdning, og dermed opnå et mere frit åndedræt.


Kropsbevidsthed

Blide udspændingsøvelser der har en afspændende effekt og øger kropsbevidstheden.

Spænd op/spænd af.


Visualisering


Grounding

Mentalt nærvær- at være tilstede nu og her.

Mange af øvelserne er stress - og angstreducerende.

Øvelser til hverdagen.