I Labance står et stærkt hold af eksperter klar til at hjælpe i sager med hjernerystelser og hjerneskader. Vores forløb er tværfaglige og har klare mål og retning, der tilpasses den enkeltes behov. Vi finder i tæt samarbejde den bedste vej for borgeren, hvor symptomer og følgevirkninger mindskes. Forløbet er jobrettet, og arbejdsfastholdelse er et naturligt element. Indholdet kan blandt andet bestå af neurologisk træning, øjentræning, accept af egen situation, mindfulness, søvn, kost og vejledning om hjælpemidler. Vi møder borgeren i Labance i Gladsaxe eller i nærmiljøet og inddrager hurtigst muligt familien og arbejdspladsen.
MålgruppeBorgere ramt af hjerneskade eller hjernerystelse samt senfølger heraf.
Hjernekompagniet er et unikt og højt specialiseret forløb. Det er en virksomhed i virksomheden og fungerer som en praktisk øvebane, hvor vi udvikler den enkeltes arbejdsevne i en reel jobfunktion. Vi arbejder med kompenserende strategier, hjernepauser, hjælpemidler og meget mere. Vi identificerer skånebehov og muligheder i forhold til en tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og vi udvikler og afklarer arbejdsevnen.
MålgruppeBorgere med senfølger efter hjernerystelse, hjerneskade, Covid eller en anden neurologisk tilstand, hvor arbejdsevnen skal afklares, eller der er brug for en skånsom tilbagevenden.
Neuroundervisning er et gruppeforløb, fordi man lærer meget ved at være sammen med andre med lignende udfordringer. Borgerne bliver klogere på egne udfordringer og får større forståelse og accept af begrænsninger og muligheder. Undervisningen er delt i fire moduler: accept af tilstanden, livsmestring, nervesystemet og energiforvaltning. Den nye selvindsigt giver mulighed for at tage styringen tilbage, genvinde trivslen og vende tilbage til arbejdsmarkedet.
MålgruppeBorgere med hjernerystelse, hjerneskade, blodprop, Covid-senfølger eller kræftsygdom.
Funktionel hjernetræning er en specialiseret træningsform med udspring i den nyeste hjerneforskning. Borgeren lærer sammenhængen mellem krop, psyke og adfærd og får konkrete værktøjer til at nedregulere nervesystemet. På holdet arbejder vi både med aktivering og efterfølgende nedregulering for gradvist at øge tolerancen af stimuli. Målet er mere ro, kontrol og styring i hverdagen og en vej tilbage til et velfungerende arbejdsliv.
MålgruppeBorgere med hjerneskade, hjernerystelse, svære belastningstilstande, senfølger efter Covid eller lignende.
En psykologisk undersøgelse er en udvidet vurdering af borgerens psykiske, kognitive, neuropsykologiske eller personlighedsmæssige funktionsniveau. Den indebærer et struktureret interview og en eller flere tests, der belyser blandt andet indlærings-, hukommelses- og koncentrationsevne, og hvordan borgeren forholder sig til andre mennesker og løser opgaver.
MålgruppeBorgere med blandt andet hjerneskade, senfølger efter hjernerystelse, hjerneblødning, blodprop, opmærksomhedsforstyrrelse, kognitiv udtrætning eller psykisk lidelse.
Kognitive vanskeligheder påvirker evnen til at fungere i hverdagen, følge en uddannelse, passe et arbejde, regulere følelser og fastholde sociale relationer. Kognitiv træning og mestring er et individuelt otteugers forløb i tæt samarbejde med en psykolog eller psykoterapeut. Målet er at frigive ressourcer, udvikle kognitive kompetencer og styrke borgerens emotionelle og sociale funktionsniveau.
MålgruppeBorgere, der oplever kognitive udfordringer som følge af stress, psykisk lidelse, opmærksomhedsforstyrrelse eller hjernetraume.
Vi anbefaler en funktionsevnebeskrivelse i eget hjem, hvis borgeren ikke vurderes at kunne afklares på en virksomhed eller internt. Ud fra konkrete hverdagsopgaver beskriver vi funktionsevne, bevægemønstre, adfærd og omgivelser. Beskrivelsen klarlægger næste skridt, og relevante fagpersoner udarbejder den efter borgerens udfordringer. Vi anvender VUM 2.0.
MålgruppeBorgere, som ikke har mulighed for eller ressourcer til at deltage i en virksomhedspraktik.
Labance har et skarpt jobrettet fokus i alle sager. Vi udarbejder fastholdelsesplaner og udvikler og afklarer borgerens arbejdsevne. Sammen med arbejdsgiver lægger vi en bæredygtig plan, og vi tilbyder gratis undervisning på arbejdspladsen om eksempelvis hjernerystelse, hjerneskade og autisme.
MålgruppeHeltids- eller deltidssygemeldte borgere.